Handels- og Leveringsbetingelser

Disse handels- og leveringsbetingelser gælder for privat køb af produkter, ydelser og kurser, både fysiske og online, der bliver solgt og leveret af Stress Navigator.

www.stressnavigator.dk ejes og drives af Stress Navigator ApS, Buddingevej 36b, 2800 Kgs. Lyngby, CVR-nr. 45113507.

Kontakt

Kontakt os via [email protected] eller ring på 30229180.

Ydelser og produkter

Stress Navigator leverer tjenesteydelser i form af netværk, sparring og undervisning til mødre for at blive stressfri. Som kunde kan du købe medlemskab til netværk, undervisning og viden om stresshåndtering som abonnementsaftale. Enkeltstående konsulentopgaver, foredrag og lignende er reguleret af vilkårene i disse salgs- og leveringsbetingelser. Abonnementsaftaler er reguleret af vilkårene i disse handelsbetingelser samt i afsnittet "Abonnementsvilkår".

Priser

Alle priser er angivet i danske kroner inkl. moms, andre offentlige afgifter og forsendelsesudgifter, medmindre andet fremgår af ordrebekræftelsen. Stress Navigator forbeholder sig ret til med kort varsel at ændre priser, materialer og tidspunkter. Køber du et abonnement, ændres prisen på abonnementet ikke for dig, selvom nye abonnenter betaler en højere pris.

Betaling

Du kan betale via faktura eller med VisaDankort, VISA, American Express eller Mastercard. Beløbet trækkes straks ved betaling. Du modtager straks efter købet en faktura på email til den opgivne email-adresse. Vi har ikke adgang til dine kortnumre, udløbsdato eller kontrolcifre.

Køb og levering af digitale ydelser

Når købet er gennemført, modtager du en ordrebekræftelse/faktura via den oplyste mailadresse. Alle køb foretages gennem abonnementssystemet Kajabi og betalingsgatewayen Stripe. Køber du et produkt, der alene kan tilgås online, vil du modtage en mail med adgangskode kort tid efter ordren er gennemført. Du vil herefter kunne logge ind og straks benytte produktet.

Brugsret til produkter og ydelser

Alle rettigheder til online undervisning, kurser, foredrag, webinarer og online-produkter, slides, tekster og billeder tilhører Stress Navigator. Når du køber et produkt eller en ydelse hos Stress Navigator, opnår du mulighed for at tilgå det købte materiale via login på Stress Navigators Netværksside her. Materialet kan tilgås indtil den indgåede aftale ophører. Se mere om abonnement nedenfor i afsnittet "Abonnementsvilkår".

Alle online-produkter er personlige, og du er uberettiget til at sælge, udlåne, give væk eller på anden måde distribuere produkterne uden forudgående skriftlig aftale med Stress Navigator.

Fortrydelsesret og reklamation

Når du køber et abonnement hos Stress Navigator som privat forbruger, har du 14 dages fortrydelsesret. Ved køb af abonnement starter en gratis prøveperiode på 14 dage, hvor du har mulighed for at gøre brug af din fortrydelsesret. Hvis du ikke fortryder inden for prøveperioden, trækkes betalingen automatisk efter de 14 dage, og fortrydelsesretten ophører herefter.

Bemærk, at der som udgangspunkt ikke er fortrydelsesret på online forløb og digitale produkter, hvor materialet leveres øjeblikkeligt.

Ønsker du at fortryde dit køb eller reklamere over en ydelse eller et produkt, kan du skrive til [email protected].

Abonnementsvilkår

Disse vilkår gælder, når du tilmelder dig et Stress Navigator Netværk-abonnement. Som medlem får du adgang til de fordele, som abonnementet tilbyder.

Abonnementsaftale og automatisk fornyelse

Når du tilmelder dig, indgår du en abonnementsaftale, der som udgangspunkt løber i 12 måneder og fornyes automatisk ved periodens udløb, medmindre abonnementet opsiges inden næste betalingsdato. Ved automatisk fornyelse er der ingen fortrydelsesret, da abonnementet allerede er taget i brug i den første abonnementsperiode.

Abonnementets pris, fordele og indhold fremgår til enhver tid af vores hjemmeside. Din pris forbliver uændret, selvom nye abonnenter måtte betale en højere pris.

Ændringer af abonnementet

Stress Navigator forbeholder sig retten til at foretage opdateringer, tilføjelser eller ændringer i abonnementets funktioner med eller uden varsel. Dog vil væsentlige ændringer, der reducerer platformens funktionalitet, kun træde i kraft med rimeligt varsel.

Opsigelse og afbrydelse

Abonnementet kan opsiges skriftligt inden næste betalingsdato, så det ikke fornyes automatisk. Hvis du undlader at opsige abonnementet, fortsætter det automatisk.

Stress Navigator kan suspendere eller afbryde adgangen til platformen uden varsel, hvis der sker væsentlige brud på reglerne. I sådanne tilfælde gives ingen tilbagebetaling for resterende perioder.

Oplysning om klagemuligheder for forbrugere

Hvis du er utilfreds med det produkt, du har købt hos Stress Navigator, opfordrer vi dig til straks at rette henvendelse til os, så vi kan finde en løsning.

Er Stress Navigators endelige forslag til løsning ikke acceptabel, kan du indgive klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.